menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Forfatterportræt
ved Henrik Schovsbo

Indledning
Biografi
Forfatterskabet
Modtagelse
Tekstoplysninger
Bibliografi

Om portrættøren

Forfatterportrættet som PDF

Forside Harald Kidde
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Indledning

For at læse Harald Kidde
skal man have Tid - og gidde

(Neuruppiner fra Blæksprutten i: Cai M. Woels udgave af Parabler, 1953, s. 150)

Harald Kidde debuterede som digter meget tidligt; som 22-årig udgav han i 1900 Sindbilleder, et bind lyriske småtekster i tidens stil, parabler kaldte han genren. To år senere kom første bind, Døden, af den store dobbeltroman Aage og Else. Udgangspunktet for romanen var hans eget liv og hans egen by, Vejle, og han havde skrevet på den, fra han blev student. I en række romaner frem til 1910, der nok har forskellige personer, men som alle er knyttet til Vejle og til en gennemgående psykologisk tematik, udfoldes hans ungdomsforfatterskab og kunstneriske modningsperiode.

Det egentlige gennembrud kom med den betydelige roman Helten (1912), hvor han fremtræder som afklaret og markant religiøs, (men ikke dogmatisk kristen) forfatter af streng pietistisk skole. Værket indbragte ham hæder, men læserne tog ham hverken på dette tidspunkt eller for den sags skyld senere til sig. Selv hans mesterværk, også målt med en international alen, romanen Jærnet (1918), faldt til jorden. Bogen var tænkt som indledningen til et stort epos i fire bind om kulturens udvikling fra den begyndende industrialisme og frem (uvist hvor langt, da der ikke er overleveret skitser).

Da Kidde døde af den spanske syge i 1918 havde han netop udgivet Jærnet, der på mange måder falder ind i tidens oplevelse af omvæltninger og kaotiske tilstande, idet 1. Verdenskrig endnu ikke var afsluttet, da bogen blev skrevet. Men hvis man tænkte sig, at Kidde havde overlevet og havde skrevet sit værk færdig på samme niveau som første bind (hvis og hvis!) og var det kommet på et hovedsprog, ja, så var det måske Kidde, der havde leveret den afgørende moderne roman og ikke James Joyce med Ulysses (1922).

Allerede mens Kidde var barn og gymnasiast, nød den følsomme dreng at blive dyrket som litterært vidunderbarn med langt hår, Byron-krave og fløjlsdragt, evigt læsende og skrivende. Han holdt litterært hof i skolen og foregreb sit digterkald i sine fordringsfulde stile, der voldte ham problemer til studentereksamen. Man skrev dengang to stile til artium, og selv om den ene af de to censorer var en ven af huset, og dansklæreren var faldet pladask for sin sære og løfterige elev, fik han kun svarende til 5 og 6 for de to og reddede netop første karakter i det samlede eksamensresultat, hvad der i Kiddes selvforståelse betød meget. En beundrende kammerat skrev sine stile i den unge Haralds manér, men faldt helt igennem til en lille 2. karakter, for den skrappe censor krævede, at der blev statueret et eksempel over for skaberiet. Episoden plagede begge drenge - og optrådte senere i en af Kiddes romaner (De Salige, 1910) som skæbnesvangert for både forbillede og efterligner.

Da Kidde efter studentereksamen kom til København i 1898, fik han af sin litterære vejleder og senere bedste kritiker, professor Valdemar Vedel, det gode råd at lade poesien (som han skrev let og i store mængder) ligge og i stedet koncentrere sig om prosaen, hvad der førte til en hurtig debut med kortprosastykker i tidsskrifter og blade.

Den gravalvorlige yngling skrev i sin tids stil. Småstykker som Johannes Jørgensens (1866-1956) og Viggo Stuckenbergs (1863-1905) (de to samtidige digtere han ubetinget satte højest). I romanerne var han mere søgende i bestræbelserne på at finde en stil. Debutromanen Aage og Else - og især efterfølgeren De Blinde (1906) - følger til det parodiske J.P. Jacobsens (1847-85) forbillede, mens han eksperimenterer med Herman Bangs (1857-1912) fortællemåde i romanen Den Anden (1909) for endelig at finde sit eget, klassiske præg i Helten. I denne række romaner sker en stilistisk modning og selvstændiggørelse, der fører Kidde fra at være en tidstypisk digter frem til selvstændighed i tematik og stemme.

Men Kiddes udvikling standser ikke her; i sin sidste bog Jærnet bryder han sig en helt ny vej i både den montageprægede ekspressionistiske fortælleform og det højstemte og rige sprog, der formidler mange slags stof lige fra industrihistorie til religiøs og erotisk poesi. Her er han på højden af dansk og europæisk litterær kunst i den turbulente tid omkring 1. Verdenskrigs slutning.

 

1878 Født i Vejle
Frie, især teologiske studier
1900 Debut: kortprosasamlingen Sindbilleder
1912 Romanen Helten
1918 Romanen Jærnet
1918 Død i Hareskovby
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345