menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Forfatterportræt
ved Jens Kr. Andersen

Indledning
Biografi
Forfatterskabet
Modtagelse
Forfatterskabets efterliv
Tekstoplysninger
Bibliografi

Forfatterportrættet som PDF

Forside Ludvig Holberg
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Annoteret bibliografi

Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi.

Udgaver

Den ældste større udgave af Holbergs forfatterskab er de Udvalgte Skrifter I-XXI, 1804-14, besørget af K.L. Rahbek, der ikke kan frikendes for purificerende indgreb i texterne. Derimod indlægger Rahbek sig fortjeneste som Holberg-komparatismens grundlægger ved sine værdifulde oplysninger om Holbergs mulige litterære kilder eller forudsætninger, hvoraf han rundhåndet citerer, evt. oversætter til dansk. Fx samles og udvides bemærkningerne om hver komedies kilde(r), så at de fylder hele bd. VI. F.L. Liebenbergs indflydelsesrige udg. af Comedier I-VIII, 1847-54, er omtalt i afsnit VI ovenf. Ved det flg. århundredskifte, 1897-1909, udgav Jul. Martensen Komedier I-XIII, med kommentarer sat som fodnoter og texten gengivet efter originaludgaverne. Martensens øvrige egne bidrag, hvis tyngdepunkt ligger i den række kortere afhandlinger, der udgør bd. I, udmærker sig især ved deres skarpsindige bidrag til texthistorien. 1913-63 udsendtes, heftevis, den foreløbig definitive, filologiske Holberg-udgave, den textkritiske "monumentaludgave" Samlede Skrifter I-XVIII ved Carl S. Petersen med senere bidrag af Aage Hansen og F.J. Billeskov Jansen. Ligesom Martensen, men modsat Liebenberg benytter SS's udgiver førstetrykkene som textkilde. Det afsluttende bd. XVIII indeholder textkritik (rettelser mod textkilden), i visse tilfælde ledsaget af en argumentation, og et omfattende variantapparat, der er resultatet af kollationering af samtlige de udgaver, et givet skrift oplevede i Holbergs levetid. Udgaven er beregnet for fagfolk (men til gengæld imperativ for dem): Den savner helt kommentar, og de latinske skrifter henstår uoversat. Derfor vil også fagmanden i forbindelse med bestemte Holberg-skrifter søge tilflugt til supplerende udgaver med tilsvarende autoritativ status. Her tænkes på F.J. Billeskov Jansens yderst velkommenterede udgaver af essayistikken, omtalt i afsnit VI ovenf., og A. Kragelunds udgaver med paralleloversættelse af levnedsbrevene (I-III, 1965), Niels Klim (I-III, 1970) og Latinske smaaskrifter (I-II, 1974), desuden på Holbergs Breve, der ikke medtoges i SS, men udgaves af V. Dahlerup 1926 og de senere tilkomne Holbergs egenhændige Vota som Universitetsprofessor (udg. af E. Nystrøm 1928) og Utrykte Holbergiana i universitetsarkivet (udg. af Sv. Eegholm-Pedersen 1979). I anledning af 200-året for Holberg-teatrets åbning og Holbergs sceniske debut udgaves 1922-25 den såkaldte "Festudgave" i seks bind, som omfatter komedierne, udg. af Carl Roos (I-III, 1923-24), Peder Paars og skæmtedigtene, udg. af Georg Christensen (1925), Niels Klim og

selvbiografien, udg. af S.P. Thomas og A.H. Winsnes (1923) samt epistler og udvalgte småskrifter, udg. af Fr. Bull (1922). Størst interesse knytter sig til Roos' komedie-udgivelse, hvis oplysninger samler og supplerer den hidtidige viden på området, men hvis text er etableret ved en kombination af textkilder. F.J. Billeskov Jansens bredt anlagte Værker i tolv bind (1969-71) er omtalt i afsnit VI ovenfor; her skal blot fremhæves udgavens genoptryk af Natur- og Folkeretten (bd.1) og en række økonomiske og historiske texter af betydning for forståelsen af forfatterskabet (bd. 8). I Danske klassikere udkom Seks komedier (Jean, Jeppe, Ulysses, Erasmus, Don Ranudo, Den Stundesløse) med textredaktion efter orginaludgaverne, efterskrift og noter (udg. af Jens Kr. Andersen 1994, 1999).

Behandlinger af forfatterskabet

Holbergs forfatterskab er udførligt bibliograferet i H. Ehrencron-Müllers grundlæggende storværk Bibliografi over Holbergs Skrifter I-III = Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814 X-XII, 1933-35. Holberg-filologien har fulgt to hovedretninger, kommenteringen og lexikografien; de er repræsenteret ved hhv. E.C. Werlauff: Historiske Antegnelser til Ludvig Holbergs atten første Lystspil, 1858 (2. udg.), grundlæggende for komediernes senere udgivere og kommentatorer, og den store Holberg-Ordbog I-V, 1982-88, redigeret af Aage Hansen og Sv. Eegholm-Pedersen efter samme principper, som gælder for Ordbog over det danske Sprog.

Litteraturhistorisk har ikke mindst Holberg-komparatismen udgjort et frugtbart forskningsfelt; der foreligger såvel bredt anlagte som mere specielle studier i Holbergs kilder og litterære forudsætninger. Til de første hører Rahbeks Om Ludvig Holberg som Lystspildigter og om hans Lystspil I-III, 1815-17, O. Skavlans solide Holberg som Komedieforfatter, 1872, og O.J. Campbell, Jr.: The Comedies of Holberg, 1914; også H. Brix: Ludvig Holbergs Komedier, 1942, hører for en række partiers vedkommende herhen. Af mere specielle undersøgelser findes foruden Carl Roos' disputats Det 18. Aarhundredes tyske Oversættelser af Holbergs Komedier, 1922, især en række arbejder om Holbergs forhold til antikke forfattere så som A. Kragelunds række Ludvig Holberg Citatkunstneren. Holberg og den yngre Plinius, 1962, Holberg og Petronius' Satyrica, 1977, Holberg og Cicero, 1978, og Holberg og Seneca, 1983, samt nu senest M. Leisner-Jensen: Scena er på theatro. Studier over Ludvig Holberg og den romerske komedie, 1999.

Afgrænsede dele af forfatterskabet er undersøgt i bøger som Selmer: Ludvig Holberg og religionen, 1914, S. Holm: Holberg og Religionen, 1954, S. Høst: Om Holbergs historiske skrifter, 1913, Fr. Bull: Ludvig Holberg som historiker, 1913, Edv. Holm: Holbergs statsretlige og politiske Synsmaade, 1879, 1975, K. Foss: Ludvig Holbergs naturrett på idéhistorisk bakgrunn, 1934, E. Solem: Holberg som jurist, 1947, M. Kjær Hansen: Økonomen Ludvig Holberg, 1947, og R. Myhre: Holbergs pedagogiske idéer, 1969. I senere tid er Holbergs historiske skrifter taget op til ny behandling af Torben Damsholt (i: Københavns Universitets Almanak 1985, p. 157-66) og Henrik Tvarnø (i: Hedeager og Schousboe (red.): Brugte historier, 1989, p. 221-43). Et hovedværk af blivende værdi er F.J. Billeskov Jansens disputats Holberg som Epigrammatiker og Essayist I-II, 1938-39, der gennemfører et genrehistorisk synspunkt, medens Erik A. Nielsen i sin, Holbergs komik, 1984, hermeneutisk fortolkende og i essayistisk form, bevæger sig gennem Peder Paars, skæmtedigtene, enkelte udvalgte komedier og Metamorphosis.

Mere ideologisk styrede læsninger er A. Simonsen: Holbergs livssyn, 1981, der opfatter Holberg som troende kristen, og Th. Bredsdorff: Den radikale Holberg, 1984, der opfatter ham som "den danske radikale tænknings far" (p.8).

Enkelte af Holbergs værker har været genstand for udførlige undersøgelser, startende med Jul. Paludans genrehistoriske disputats Om Holbergs Niels Klim, 1878, og foreløbig sluttende med to fortrinlige, perspektivrige, idéhistorisk orienterede arbejder: Ebbe Spang-Hanssen: Erasmus Montanus og naturvidenskaben, 1965, og D. Lohmeier: "Der beschrünkte Untertanenverstand und der ganze Zusammenhang der Sachen. Über den Erfolg des Politischen Kannegiessers in Deutschland" (i: Text und Kontext, Sonderreihe V, 1979, p. 13-32).

Holberg-receptionen i og Holbergs gæld til en række europæiske nationallitteraturer afhandles i Sv. H. Rossel (udg.): Ludvig Holberg: A European Writer, 1994.

Teaterhistorien omkring Holberg er grundlæggende fremlagt i E. Nystrøm: Den danske Komedies Oprindelse, 1918, hvortil adskillige supplerende oplysninger i Anne E. Jensen: Europæisk drama i Danmark I-II, 1968. Komedieværket er senest analyseret samlet af Jens Kr. Andersen, der - foruden den korte, populært affattede introduktion til hele forfatterskabet Ludvig Holberg. Statsborger - intellektuel - dramatiker, 1984 - har forfattet trilogien Handling og moral, 1992, Professor Holbergs komedier, 1993, og Holbergs kilder?, 1993, en undersøgelse, der tager udgangspunkt i opstilling af strukturmodeller for handlingsforløb og værdinormer og derefter trinvis bevæger sig ind på litteratur- og samfundshistorien.

 

1684 Født i Bergen, Norge
1754 Død i København
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345