menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Periodebeskrivelse
ved Flemming Conrad

Indledning
Perioden
Bibliografi

Om forfatteren

 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Indledning
De store linjer

Som det var tilfældet andre steder i Europa, stod det meget tidligt klart for samtiden, at også den danske litteratur efter Adam Oehlenschlägers fremtræden i 1802 indebar et afgørende brud med den umiddelbart foregående periodes litterære normer og (notabene) kvalitet. Allerede de litterære polemikker i 1800-tallets første årtier med Oehlenschläger og Jens Baggesen som hovedskikkelser vidner herom. At sætte en litteraturhistorisk periodegrænse ved 1800 (eller egentlig 1802) har været næsten ufravigelig praksis i dansk litteraturhistorie, siden den tog fat på at behandle 1800-tallet. I Aage Henriksen m.fl.s Ideologihistorie, bd. I (1975) opereres dog med periodegrænserne 1770 og 1870, idet dette tidsrum ses som rammen om "Organismetænkningen i dansk litteratur". Og i Søren Kaspersen m.fl.s social- og bevidsthedshistorisk anlagte Dansk litteraturhistorie (I-IX, 1983-85) sættes skellet mellem "Patriotismens tid 1746-1807" og "Borgerlig enhedskultur 1807-48" til 1807.

Periodegrænsen 1870, der selvfølgelig først kunne drages efter dette år, fæstnes til gengæld snarest derefter som konsekvens af det moderne gennembruds selvforståelse, men i øvrigt accepteret også uden for gennembrudsmændenes kreds. Indtil da var det praksis, efterhånden som det litteraturhistoriske billede af tiden efter 1800 tog fastere form, at sætte den øvre grænse for Oehlenschlägers periode til digterens dødsår i 1850. I nyere tid har Jens Kr. Andersen og Leif Emerek i den social- og bevidsthedshistorisk funderede Aladdin-Noureddin traditionen i det 19. århundrede, (1972) argumenteret for at sætte århundredets afgørende periodeskel i 1857, ligesom også den ovennævnte Dansk litteraturhistorie (bd. VI, 1985) ud fra lignende synspunkter har nedskrevet betydningen af periodegrænsen ved 1870 til fordel for årstal som 1848, 1864, 1877, 1888 og 1901.

Periode-betegnelser

Forsøgene på gennem en fælles karakteriserende etikette at give en samlet bestemmelse af periodens særpræg tager kun form langsomt og famlende og kan næppe siges endnu at have opnået et resultat på linie med fx den af N.M. Petersen knæsatte periodebetegnelse "Rationalismens [eller Oplysningens] Tidsalder": Der hersker ikke i de foreliggende litteraturhistorier almindelig enighed om en fælles betegnelse for hele perioden, som i praksis kan fungere som kapiteloverskrift for hele tidsrummet 1800-70. Dette gælder også (og måske overraskende) for termen 'romantik'. En tidlig forekomst af denne terminologi ses i C. Molbechs forelæsninger på Københavns Universitet 1831-32 (trykt som Forelæsninger over den nyere danske Poesie, 1832), der henter sit romantik-begreb fra Jean Paul: "Det Romantiske [...] er det Skiønne uden Begrændsning, eller det skiønne Uendelige" (bd. II, s. 182).

Da den litteraturhistoriske beskrivelse af tiden 1800-50 for alvor tog fart i 1860'erne, søgte man en kort overgang - formentlig inspireret af N.M. Petersens Bidrag til den danske Literaturs Historie, bd. II (1854, s. 20) - at bestemme tidsrummet ud fra begreberne 'folk' og 'folkelighed'. Tidligst sker det vistnok i Martin Hammerichs "Danmarks og Norges Litteratur" (1864), der anvender betegnelsen "Folkenes Aarhundrede" (s. 14); i F. Dahlerups Oversigt over Danmarks Literatur- og Sproghistorie (1866) får perioden den samlede overskrift "Folketiden" (s. 116), der i Torvald Ströms Dansk Literaturhistorie (1871, 3. udg. 1881) udbygges til det formentlig mere optimistiske "Folketidens Begyndelse" (s. 208). Betegnelsen var i samklang med samtidens forestilling om den danske litteratur efter 1800 som en genfødelse på højere niveau af middelalderens folkelige digtning (jf. nedenfor) og i øvrigt på linje med talrige andre sammensætninger med 'folke-' dannet i årene omkring grundlovens vedtagelse 1849. Men den vakte især Clemens Petersens kritik, der (unægtelig med nogen ret) hævder, at den underbetoner "Tilegnelsen af det Fremmede", og at "den danske Literatur i det nittende Aarhundrede er aldeles ikke folkelig" (Fædrelandet, 29.9.1866, jf. Ph. Weilbach i Berlingske Tidende, 3.10.1866).

Herefter nød "Folketiden" ikke videre fremme som litteraturhistorisk periodebetegnelse, men afløstes på den anden side ikke af nogen anden tilsvarende omfattende betegnelse. Ganske vist opererer Sigurd Müller i sin Kortfattet dansk Literaturhistorie (1881, 3. udg. 1893) og siden i Grundtræk af den danske Litteraturs Historie (1896) med det rigtignok lidet karakteriserende "Den Oehlenschlæger-Grundtvigske Tidsalder, 1800-1870", og tilsvarende ses i Frederik Winkel Horns Dansk Literaturhistorie til Brug i lærde Skoler og Realskoler (1883); men ellers indskrænker litteraturhistorikerne sig med ganske få undtagelser til en rent kronologisk bestemmelse af perioden - og tilmed sådan, at der i almindelighed ikke sættes større (typografisk) skel ved 1870 end ved fx 1825 eller 1840. Undtagelserne herfra er (i nogen grad) Karl Mortensens Lærebog i den danske Litteraturs Historie (1902), der rummer et afsnit om "Romantikerne 1800-1850", Johs. Jörgensens Geschichte der dänischen Literatur (1908), der har et afsnit om "Die Romantik. (1802-1860)", og i nyere tid F.J. Billeskov Jansens Danmarks Digtekunst, bd. III (1958), der ganske vist ikke i sin kapitelinddeling, men dog i værkets fortale nævner "Den romantiske Bevægelse" som samlet betegnelse for tiden 1802-70. Tilsvarende ses i Knud Jensenius' Dansk Litteraturhistorie (1947), der opererer med "Romantikkens Tid (ca. 1800-1870)", og i Jette Lundbo Levy m.fl.s Litteratur-historier (1994), der benytter en lignende terminologi: "Romantikken" og "Den romantiske renæssance".

Hertil skal knyttes et par bemærkninger om betegnelsen 'guldalder' for tiden fra 1800 frem til et årstal, der svinger mellem ca. 1840 og 1870. Ordet har som bekendt sine rødder i antik historie-tænkning og kendes også i dansk sammenhæng (Rahbek om 1780'erne), før det får sin særlige betydning som betegnelse for en periode i dansk åndsliv efter 1800. Det benyttes vistnok ikke i perioden selv, men dukker op kort efter dens ophør, efter min erfaring tidligst hos kritikeren Adolf Falkman, som betegnelse på "Aarhundredets første Halvdeel", m.a.o. frem til Oehlenschlägers død (Falkman: "Henrik Ibsen", 1867). Særlig pondus får ordet med Valdemar Vedels disputats Studier over Guldalderen i dansk Digtning (1890), hvor det betegner tidsrummet fra 1800 til et uvist tidspunkt mellem 1830 og 1850, snarest Frederik VI's død 1839 (s. 259). Men skønt det senere forekommer her og der i litteraturhistorisk sammenhæng, fra Sigurd Müllers Grundtræk af den danske Litteraturs Historie (1896, s. 133) til Johan Fjord Jensens afhandling om "Efter Guldalderkonstruktionens Sammenbrud" (1979), har det ikke fået den status som fastslået term i litteraturhistorien, som det har fået i dansk kunsthistorie; her er det først indført i nyere tid (fra 1940'erne), men er siden 1960'erne den gængse betegnelse for tiden ca. 1815-50 (Kasper Monrad: Hverdagsbilleder. Dansk Guldalder - Kunstnerne og deres vilkår, 1989, s. 11).

Man kan da foreløbig opsummere, at selv om der i almindelighed regnes med en særskilt og vigtig litterær periode 1800-70 - således som det jo også på forhånd antages i den foreliggende sammenhæng - modsvares denne antagelse ikke af nogen udbredt litteraturhistorisk praksis med afsmittende virkning på de litteraturhistoriske håndbøgers indholdsoversigter og kapitelinddelinger samt -overskrifter. Det forekommer særlig påfaldende, at forestillingen om et i denne sammenhæng særlig vigtigt skel i 1870 ikke modsvares af klare typografiske markeringer i de større litteraturhistorier. Dette synspunkt anfægtes ikke af den kendsgerning, at årene omkring 1870 danner et kronologisk klart markeret udgangspunkt som indledning til behandlinger af det moderne gennembrud i sig selv, jf. dog ovenfor om periodiseringen hos Jens Kr. Andersen og Leif Emerek (1972) samt i Søren Kaspersen m.fl.s Dansk litteraturhistorie (bd. VI, 1985).

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345