menu_top.gif Forfatter Perioder Titel background.gif logo.gif til forside
Eventyr Bd. 7
(Sider: I - 432)


Side 346

første side forrige side næste side sidste side

Hop til side

Indholdsfortegnelse
Faksimile
Tekst


Forside Hans Christian Andersen
 

menu_bund.gif Søg til forside
clear.gif

Eventyr og Historier V 1874
(EHF 5-74)

Laserne

Laserne blev trykt første gang i Folkekalender for Danmark 1869, der udkom december 1868.

Iflg. Bemærkninger er eventyret skrevet »længe før »Gudfaders Billedbog« [: 1867]« (26) under indtryk af nordmændenes kritik af dansk litteratur. Det hedder videre, at A skrev det »den kommende Sommer« hos Michael Drewsen på Silkeborg Papirfabrik, hvor han så de store kludebunker til papirfabrikationen.

En datering af eventyret på baggrund af Bemærkninger alene er imidlertid umulig, idet udtrykket »den kommende Sommer« ikke kan sættes i relation til noget foregående, og A.s oplysninger er da også i det hele taget ret problematiske.

Når A taler om sit ophold hos Drewsens i Silkeborg, kan det kun være hans tredie og sidste besøg i sommeren 1859. En kim til Laserne findes da også i en kladde til rejseskitsen Skagen med titlen Jylland, der blev skrevet i efteråret 1859. I forbindelse med Silkeborg nævnes her en historie om klude: J. (: i) Kludebunken (Viktor Waschnitius: H.C.Andersen's Eventyr »Laserne« og Spørgsmaalet: Norsk og Dansk. 1922. 35). På denne baggrund og på baggrund af bl.a. A.s ovennævnte bemærkninger om kendskabet til de norske digtere daterer Waschnitius eventyret til A.s Silkeborgophold 8.-10.9.1859 (46). Topsøe-Jensen har imidlertid påvist, at ideen til eventyret kan føres tilbage til april 1859 pga. flg. optegnelse i Optegnelsesbog 11,2 (Bl 11r): »»Pære dansk« og »snyde norsk«; den danske [P] det er to Pjalte i en Klude Bunke der tale sammen ved en Papirs Fabrique. De kjendte hinanden paa Sproget uagtet de to Sprog sagde den norske var saa forskjellige, som fransk og hebraisk. Den danske vilde nok være skandinavisk, ikke tydsk, hun sagde Børnepulver og ikke Kinderpulver; hun sagde »Rovia« og ikke faxia, for hun vilde ikke have Sproget blandet, det vilde heller ikke den norske, der gik til Fjelds for at faae det raat som det stod paa Aasen. De kjendte hinanden paa deres Bragesnak, troe nu ikke at dette er fortalt for at gjøre Nar af Danske og Norske, fy, nei det

 
Denne tekst er auto-genereret uden efterfølgende korrektur.

Fejl i teksten rapporteres her:
Fejlrapportering

første side forrige side næste side sidste side

 
u_navi_footer.gif     background_footer.gif logo_footer.gif til forside12345